Artikler

Forfatter

Bedømmelse

Ved du hvad du gør?
Skrevet af Ole Madsen

Ved vi faktisk hvad vi gør, eller er det vort kød der leder os?

Det er let nok at se fejl ved folk, men vi må ikke tage fejl, det samme andre kæmper med, bor også i os. Det er også let at blive fanget i at se fejl hos andre.

Faktisk tror jeg, at det vi ser i andre, ser vi, fordi vi selv er sådan, om vi vil indrømme det eller ikke.

Jeg skal ikke sige at jeg ikke er som andre, jeg kan nemlig også tage fejl af andre, og dermed også af mig selv. Men én ting jeg er glad for, så er det at jeg ikke ynder at tale ind i andres liv direkte.

Jeg foretrækker at lade Gud om den slags ting. Jeg tror mig ikke mere velsignet end jeg er, eller? Gør vi ikke alle det i ny og næ?

Jeg tror vi sætter mere i gang end hvad godt er af og til. Nogle gange er det bedre at bede for folk, og bringe den samme dom over en selv som man dømmer andre med. Hvis du ikke gør det, vil Gud gøre det.

Hvis vi er i samme båd som andre, hvad betyder det så med vor dom over andre? Skal vi ikke dømme os selv først?

Vi kan risikere at rippe op i noget der fra Guds side var ønsket lægt.

aomin.dk Copyright 2025