Artikler

Forfatter

Bøn

Med Moses i bønnens skole
Skrevet af Ole Madsen

2 Mosebog 33:18
Da sagde Moses: "Lad mig dog skue din Herlighed!"

Som sagt før, så er bibelen en bønnebog, en lærebog i bøn, og det får vi et lille indtryk af her ved Moses: "Lad mig dog skue din herlighed!"

Dvs "jeg vil vide hvem du er Gud, hvordan er du?"

Dette forstærkes ved den proklamation som Herren kommer med da Han gik forbi Moses.

2 Mosebog 34
6 Og Herren gik forbi ham og råbte: "Herren, Herren, Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på Miskundhed og Trofasthed, 7 som bevarer Miskundhed mod Tusinder, som tilgiver Brøde, Overtrædelse og Synd, men ikke lader den skyldige ustraffet, som straffer Fædres Brøde på Børn og Børnebørn, på dem i tredje og fjerde Led!"

Når vi ved hvordan Herren er, så ved vi hvordan vi kan bede. Bibelen giver os indblik i hvordan Herren forholder sig til forskellige spørgsmål.

Rom 12.2
....men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, så I må skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne.

Ser du det nu? Den åbenbarelse af Herren vi får forvandler os, så vi kan skønne hvad der er Herrens vilje, og deraf ved vi også hvordan vi skal bede i en given sag.

aomin.dk Copyright 2025