|
Artikler
Forfatter
Bøn
Kærlighedens forbøn
Skrevet af Ole Madsen
1 Johannes 4:10
Deri består Kærligheden: ikke at vi have elsket Gud, men at han har elsket os og udsendt sin Søn til en Forsoning for vore Synder.
Guds kærlighed er uimodståelig, og nok også det eneste sprog vi mennesker forstår. Ja jeg ved godt at Han kan sende jægerne (Jeremias 16:16), men det er først når alle midler er prøvet af.
Vor forbøn må som udgangspunkt var dette, at Gud må vise sin kærlighed for dem vi beder for, da det er Hans godhed der gør at folk omvender sig (Romerne 2:4).
Godhed og kærlighed er nært beslægtede, derfor nævner jeg dem sammen.
"Gud, vis din kærlighed imod dem, at de må vende om. Rør deres hjerter at de må komme løbende til dig."
Tænk på din egen frelseshistorie, både til omvendelse, men også efterfølgende. Hvor havde du været havde det ikke været fordi at Gud elskede dig? Faktisk, hvis du tvivler på at Gud elsker dig, så se blot tilbage på den vandring du har haft og bed Gud åbne dine øjne; da skal du se og tro at Gud har elsket dig hele vejen.
Når vi ser at Gud har elsket os hele vejen, så må vi også fatte samme sind overfor dem vi beder for, og som vi venter på at komme ind i folden.
Jakob 5:16
. . . en retfærdigs Bøn formår meget, når den er alvorlig.
|