Artikler

Chambers hjørne

GUDS VÆSENS STEMME
Chambers
Alt for Ham

Så hørte jeg Herren sige: “Hvem skal jeg sende?” (Es. 6,8)

Når vi taler om Guds kald, kommer vi let til at glemme det vigtigste ved det, nemlig hvordan han, som kalder, er. Der er kaldet fra havet, kaldet fra bjergene, kaldet fra ørkenen; men disse kald høres kun af de få. Kaldet er udtryk for den natur, hvorfra det kommer, og vi kan kun opfatte kaldet, hvis vi har den samme natur i os.

Guds kald er udtryk for Guds natur, ikke for vores natur. Der er klange i kaldet fra Gud, som kun vi og ingen andre opfanger, og hvorigennem han udtrykker sin vilje for os. Guds stemme kommer til os i en eller anden særlig sag, og det er ingen nytte til at spørge nogen anden til råds derom. Vi må bevare den dybe forbindelse mellem vores sjæl og Gud.

Guds kald er ikke et ekko af min natur. Mine tilbøjeligheder og mit personlige temperament kommer slet ikke i betragtning. Så længe jeg ser på mit personlige temperament og tænker på, hvad jeg egner mig til, vil jeg aldrig kunne høre Guds kald. Men når jeg bliver bragt i forbindelse med Gud, er jeg i samme situation, som Esajas var.

Esajas’ sjæl var sådan i harmoni med Gud på grund af den vældige krise, han havde været igennem, at han kunne opfatte Guds kald til hans forundrede sjæl. De fl este af os har ikke øre for noget andet end os selv, vi kan slet ikke høre, hvad Gud siger. At komme på bølgelængde med Guds kald er at blive dybtgående ændret i sit inderste.

Denne hjemmeside © Alpha og Omega Ministries 2018 - design: O Madsen Media