Artikler

Chambers hjørne

DEN FØRSTE KÆRLIGHED
Chambers
Alt for Ham

“Jeg husker din kærlighed, da du stod brud.” (Jer. 2,2)

Er jeg lige så umiddelbart drevet af kærlighed til Gud nu, som jeg var engang, eller forventer jeg kun, at Gud skal være kærlig mod mig? Er jeg opfyldt af de små ting, der giver hans hjerte glæde over mig, eller går jeg og klynker, fordi livet er hårdt ved mig? Der er ingen glæde i den sjæl, der har glemt, hvad Gud sætter pris på. Det er stort at tænke på, at Jesus Kristus har brug for mig: “Giv mig noget at drikke.” Hvor megen kærlighed har jeg vist ham i den forløbne uge? Har jeg passet på, at mit liv gør ham ære?

Gud siger til sit folk: “I lever ikke i kærlighed til mig nu, men jeg mindes den tid, da I gjorde det.” - “Jeg husker din kærlighed, da du stod brud.” (Jer. 2,2). Er jeg lige så ødsel med min kærlighed til Jesus Kristus, som jeg var i begyndelsen, da jeg gjorde mig umage for at vise min hengivenhed til ham? Finder han, at jeg mindes den tid, da han var det eneste, som betød noget for mig? Har jeg det stadig sådan, eller er jeg blevet “klogere” hvad min kærlighed til ham angår? Er jeg så grebet af kærlighed til ham, at jeg ikke bryder mig om, hvordan det går mig? Eller går jeg op i, om andre viser mig anerkendelse, og overvejer, hvor megen tjeneste jeg egentlig behøver at yde?

Når jeg tænker tilbage på, hvordan forholdet var mellem Gud og mig, og så må erkende, at det ikke er som det før har været, må det så gøre mig skamfuld og bedrøvet. For bedrøvelse efter Guds sind fører til omvendelse.

Denne hjemmeside © Alpha og Omega Ministries 2018 - design: O Madsen Media