Artikler

Chambers hjørne

DET ER DA NÆPPE MULIGT, AT NOGEN KUNNE VÆRE SÅ KOMPLET UVIDENDE!
Chambers
Alt for Ham

“Hvem er du, Herre?” (ApG. 26,15)

Dette sagde Herren til mig, da hans hånd greb mig.” (Es. 8,11). Der er ingen vej uden om, når Herren taler. Han kommer altid pludselig og ændrer vores opfattelse. Er Guds stemme kommet direkte til dig? I så fald kan du ikke tage fejl af den fortrolige vedholdenhed, hvormed han har talt til dig i det sprog, du bedst forstår, ikke gennem dine ører, men gennem ydre omstændigheder.

Gud er nødt til at gøre det af med vores hårdnakkede tillid til vores egne overbevisninger. “Jeg ved, det er det her, jeg skal gøre,” - og pludselig taler Guds stemme på en måde, der overvælder os, ved at afsløre dybden af vores uvidenhed. Vi har bevist vores uvidenhed om ham netop ved den måde, hvorpå vi besluttede at tjene ham.

Vi har tjent Jesus i en ånd, der ikke er hans, vi har krænket ham ved at være hans fortalere, vi har reklameret for ham i Djævelens ånd. Vores ord lød rigtige nok, men vores ånd var fjendens. “Han vendte sig om og satte dem i rette …” (Luk. 9,55). En, som taler ved Herrens Ånd, er skildret i 1. Kor. 13.

Har jeg forfulgt Jesus ved min nidkære beslutning om at tjene ham på min egen måde? Hvis jeg føler, at jeg har gjort min pligt og dog har voldt ham sorg, kan jeg være sikker på, at det ikke var min pligt, fordi den ikke har fremkaldt en sagtmodig og ydmyg ånd, men selvtilfredshedens ånd.

Vi bilder os ind, at det altid er det ubehagelige, der er vores pligt! Ligner det overhovedet Jesu Ånd? “Jeg ønsker at gøre din vilje, Gud, din lov er i mit indre.” (Sl. 40,9).

Denne hjemmeside © Alpha og Omega Ministries 2018 - design: O Madsen Media