Artikler

Chambers hjørne

LYDIGHEDENS DILEMMA
Chambers
Alt for Ham

“Men Samuel turde ikke fortælle Eli om synet.” (1. Sam. 3,15)

Gud taler sjældent til os på en opsigtsvækkende måde, men på en måde, der er let at misforstå, og vi siger: “Mon det nu også er Guds stemme?” Esajas sagde, at Herren talte til ham, “da hans hånd greb ham”, det vil sige, gennem de ydre omstændigheders pres. Der er ingenting, der berører vores liv, uden at det er Gud selv, der taler. Erkender vi, at det er hans hånd, eller mener vi, det bare er tilfældigheder? Væn dig til at sige: “Tal, Herre!” – så vil dit liv blive et spændende eventyr. Hver gang de ydre forhold presser på, så sig: “Tal, Herre!” – og tag dig tid til at lytte. Tugtelse er mere end et disciplinært middel, den har til hensigt at bringe mig derhen, hvor jeg siger: “Tal, Herre!”

Tænk på dengang, da Gud virkelig talte til dig. Har du glemt, hvad han sagde? Var det Luk. 11,13 eller var det 1. Thess. 5,23? Mens vi lytter, skærpes vores hørelse, så vi - ligesom Jesus - kan høre Gud hele tiden.

Skal jeg fortælle min “Eli”, hvad Gud har vist mig? Det er der, lydigheden bliver et dilemma. Vi er ulydige mod Gud, når vi optræder som amatør-forsyn. Jeg må skåne “Eli”, altså: de bedste mennesker, vi kender. Gud befalede ikke Samuel at sige det til Eli, det måtte han selv afgøre. Guds kald til dig vil måske såre din “Eli”. Men prøver du at forhindre lidelse i en andens liv, vil der opstå en barriere mellem din sjæl og Gud. Det bliver værst for dig selv, hvis du forhindrer, at den “højre hånd bliver hugget af”, eller at “øjet bliver revet ud.” Spørg ikke andre til råds om det, som Gud har bedt dig træffe afgørelse om. Hvis du spørger andre om råd, når Gud har talt til dig, vil du næsten altid komme til at stå på Satans side. “Derfor rådførte jeg mig ikke først med nogen af kød og blod.” (Gal. 1,16)

Denne hjemmeside © Alpha og Omega Ministries 2018 - design: O Madsen Media