Artikler

Chambers hjørne

SER DU DIN KALDELSE?
Chambers
Alt for Ham

“Udset til at forkynde Guds evangelium.” (Rom. 1,1)

Vores kald gælder ikke i første række at blive hellige mennesker, men at blive forkyndere af Guds evangelium. Det vigtigste er at slå fast, at Guds evangelium er den blivende realitet.

Realiteten er ikke menneskelig godhed, eller hellighed, eller himmel, eller helvede, men det at blive frikendt for sin skyld. Nødvendigheden af at forstå det er absolut afgørende for dem, der tjener Kristus. Som Guds tjenere må vi vænne os til den åbenbaring, at det at blive sat fri er det vigtigste i livet. Personlig helliggørelse er en følge, ikke en årsag, og hvis vi sætter vores lid til menneskelig godhed, som også er en følge af frigørelsen, vil vi falde igennem, når prøven kommer.

Paulus siger ikke, at han udså sig selv, men: “Da Gud, der havde udset mig, besluttede…” (Gal. 1,15). Paulus havde ikke nogen overfølsom interesse for sin egen personlighed. Så længe vores øjne er fæstet på vores egen personlige uplettethed, kommer vi aldrig i nærheden af forløsningens virkelighed. Guds tjenere bryder sammen, fordi deres længsel er rettet mod deres egen uplettethed og ikke mod Gud.

“Bed mig ikke om at komme i berøring med forløsningens barske virkelighed på grund af alt det smuds, der er i menneskelivet, som det er. Det, som jeg ønsker, er alt, hvad Gud kan gøre for mig, så jeg kan blive mere tiltrækkende i mine egne øjne.” At tale på den måde er et tegn på, at virkeligheden i Guds evangelium ikke er begyndt at berøre mig. Jeg er ikke hensynsløst overgivet i Guds hånd.

Gud kan ikke gøre mig fri, så længe min interesse kun gælder min egen karakter. Paulus er fri for selvbevidsthed, han er hensynsløst overgivet, udset af Gud med ét mål for øje: at forkynde Guds evangelium (jf. Rom. 9,3).

Denne hjemmeside © Alpha og Omega Ministries 2018 - design: O Madsen Media