Artikler

Forfatter

Eftertanke

Til eftertanke: Manglende bønnesvar
Skrevet af Ole Madsen

Ordet, N P Madsen (andagtsbog)

27 Februar

Og Herren svarede ham. - 1 Sam 7.9

En kone fortalte mig en gang, hvor mange gange hun havde raabt til Gud. OG da jeg spurgte: Og hvad sagde GUd saa til dem? saa stirredede hun paa mig med stum forundring, som om hun tænkte: Hvad Gud sagde til mig? - Skulde han sige noget til mig?

Hvor mangfoldige bønner opsendes der ikke dag efter dag - og der kommer intet svar. Ganske simpelt, fordi der ikke ventes noget svar. Hvor mange vilde ikke blive i højeste grad forbavset, hvis deres bøn blev opfyldt.

Eller vi kan maaske finde grunden i Es 58.9: Dersom du borttager aaget fra din midte og ikke udstrækker fingrene og ikke taler uret. Eller i Mal 3.10: "Guds tiende blev ikke ført til forraadskamret - derfor var himlens sluser lukkede.

"Men Samuel raabte til Herren for Israel, og Herren svarede ham."

Det er det normale for dem, der lever i Guds fortrolighed.

Naar Herren ikke svarer os, saa ligger skylden hos os.

Lad os da undersøge, hvor den er.

Min kommentar:

Tiende var måske kun forlangt til templet, for nu ønsker Gud blot et villigt hjerte der giver. Men hvor længe vil du gå og nøjes med smuler? hvor længe vil gå gå fra person til person, tiggende en smule brød?

Tillad mig at henvise dig til 5 Mosebog 28, og spørg dig selv, "er dette mit liv?" Jeg taler ikke kun om at vi skal have hvad vi har brug for og nok til at dele med andre, men at dit liv er overflod, at tørstige og sultne sjæle kommer til dig.

5 Mosebog 28

1 Men dersom du adlyder Herren din Guds Røst og handler efter alle hans Bud, som jeg i Dag pålægger dig, så vil Herren din Gud sætte dig højt over alle Folk på Jorden;

2 og alle disse Velsignelser vil komme over dig og nå dig, dersom du adlyder Herren din Guds Røst:

3 Velsignet skal du være i Staden, og velsignet skal du være på Marken!

4 Velsignet dit Livs, din Jords og dit Kvægs Frugt, både Tillægget af dine Okser og dit Småkvægs Yngel!

5 Velsignet din kurv og dit Dejtrug!

6 Velsignet skal du være, når du går ind, og velsignet skal du være, når du går ud!

7 Når dine Fjender rejser sig imod dig, skal Herren slå dem på Flugt foran dig; ad een Vej skal de drage ud imod dig, men ad syv skal de flygte for dig.

8 Herren skal byde sin Velsignelse være med dig i dine Lader og i alt, hvad du tager dig for, og velsigne dig i det Land, Herren din Gud giver dig.

9 Herren skal gøre dig til sit hellige Folk, som han tilsvor dig, når du holder Herren din Guds Bud og vandrer på hans Veje.

10 Og alle Jordens Folk skal se, at Herrens Navn er nævnet over dig, og frygte dig.

11 Herren skal give dig Geder i Overflod, Frugt af dit Moderliv, Frugt af dit kvæg og Frugt af din Jord i det Land, Herren tilsvor dine Fædre at ville give dig.

12 Herren skal åbne dig sit rige Forrådskammer, Himmelen, for at give dit Land Regn i rette Tid og for at velsigne alt, hvad du tager dig for, og du skal låne ud til mange Folk, men selv skal du ikke låne.

13 Herren skal gøre dig til Hoved og ikke til Hale, og det skal stadig gå opad for dig og ikke nedad, når du lytter til Herren din Guds Bud, som jeg i Dag pålægger dig, og omhyggeligt handler efter dem

14 uden at vige til højre eller venstre fra noget af de Bud, jeg i Dag pålægger eder, ved at holde dig til. andre Guder og dyrke dem.

Hvis du hører Guds røst der siger: Her er vejen du skal gå, så spørg ikke kun: "hvordan?" men bed også om det.

aomin.dk Copyright 2025