|
Artikler
Forfatter
Forførelse
De forførte kristne mangler kærligheden
Skrevet af Ole Madsen
1 Johannes 4:7-9
7 I elskede! lader os elske hverandre, thi Kærligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er født at Gud og kender Gud. 8 Den, som ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er Kærlighed. 9 Deri blev Guds Kærlighed åbenbaret iblandt os, at Gud har sendt sin Søn, den enbårne, til Verden, for at vi skulle leve ved ham.
Hvad siger Johannes? Jo, han siger at elske hverandre thi kærligheden er af Gud. Han kæder det sammen med at leve ved Ham, Kristus, at elske hverandre.
Dvs, dem der ikke elsker, lever ikke ved Ham. Hvad gør det så? Tjo, de vandrer i mørket når de ikke lever ved Ham, for Gud er liv og kærlighed.
Der er en forførelse over Guds folk tror jeg. Et fåtal elsker; et fåtal elsker deres næste som dem selv. Men hvis man ikke elsker næsten som man kan se, kan man heller ikke elske Gud, som man ikke kan se (1 Johannes 4:20).
Jeg tror at der er noget grundlæggende galt med kirken og de kristne; faktisk tror jeg hellere de fleste vil velsignes og have et udvandet evangelie end det rigtige.
Men det efterlader en med spørgsmålet: "Vil Gud kunne genkende os på dommens dag hvis vi ikke har elsket vor næste?" Jeg kan godt frygte lidt for at Han vil udspy dem af sin mund som ikke har det mest grundlæggende.
Der er kun et budskab til den forførte kirke: Gør dig rede, bliv lys, og omvend dig fra dit mørke og ulydighed.
Lad os bede Gud om at hjælpe os til at græde over dem, for de ved ikke hvor de er på vej hend.
|