|
Artikler
Forfatter
Guds vilje
Guds fiskere og jægere
Skrevet af Ole Madsen
Jeremias 16:16
Se, jeg sender Bud efter Fiskere i Mængde, lyder det fra Herren, og de skal fiske dem; og siden sender jeg Bud efter Jægere i Mængde, og de skal jage dem fra hvert Bjerg, hver Høj og Klippernes Kløfter.
Der er noget ved Gud og os, og det er at Han er nidkær for os, og for at vi er i Hans vilje.
Hvis du tror det er tralalala med Gud og at Han bare vil lade dig tulle afsted i din egen vilje, så har jeg dårligt nyt for dig: Det vil Han ikke.
Nok er Gud langmodig, nok er Han barmhjertig, nok er Han kærlig, men Han er også Gud.
Først sender Han fiskerne. Han sender folk ind i vort liv som minder os om vore gaver, vore talenter, og det gør Han for om muligt at vække os til dåd.
Hvad er det du hører for tiden hvad andre siger til dig? eller i lang tid? Det er Gud der sender fiskere til dig, for at fange din opmærksomhed. Men vogt dig for ikke at adlyde det Gud siger ved dem, giv agt på det, og gør det.
Men virker det ikke, så sender Han jægerne.
Jægerne er fjender som skal jage Guds ulydige børn ind i fårefolden, hjem til Jesus, og de skal blødgøre dem så de råber til Gud og spørger: Hvad nu Gud?
Gud er nidkær for Hans vilje, især her før Jesus kommer tilbage for at hente Hans menighed. Vi opleve at Guds dom starter med Guds folk mere end nogensinde før, og det vil vi fordi Gud netop er nidkær for Hans vilje med os, og fordi vi en dag skal stå foran Hans trone og stå til regnskab med hvordan vi håndterede vor gerning.
|