Artikler

Forfatter

Hjertets have

Vogt din sjæls have
Skrevet af Ole Madsen

1 Mosebog 2:15
Derpå tog Gud Herren Adam og satte ham i Edens Have til at dyrke og vogte den.

Hvis vor indre have er et udtryk for vor sjæls dna, hvad vi fra den nye fødsel giver magt, hvad vi ved vore valg har tilladt at der skal bo og gro i vor have, så vil det naturligvis være en vækst, en frugt som er synlig for alle.

Det vi skal dyrke er de planter Gud ved den nye fødsel har plantet i os, og som vi får nye af jo længere tid vi vandrer med Gud og passer og plejer disse planter.

Men Adam fik også til opgave at vogte haven.

Der er alt for meget uro, larm, affald som accepteres som folks egne tanker, eller følelser der ikke skulle handles på, men fordi folk antager tanker og følelser som deres egne, og ikke noget man skal lade passere, så bliver der mange gange en uheldig frugt ud af dette.

Der var en gang en veninde jeg blev forelsket i lige pludselig, men jeg vidste med mig selv at det bare ikke skulle ske, så jeg smækkede døren i til de følelser og sagde pænt nej tak.

Jamen er det ikke at gøre vold på sig selv? Nej, det er at vogte min egen indre have.

Vi har fået bønnen og Ordet så vi kan bedømme om dette eller hint er en god ide.

Vi opfordres også til at bedømme ånderne ifølge bibelen (1 Johannes 4:1).

Hvad der er skrevet og bliver skrevet i vor sjæls dna er det der kommer til udtryk, så derfor: Vogt din sjæls have.

Ordsprogene 4:23
Vogt dit Hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer Livet.

aomin.dk Copyright 2025