Artikler

Forfatter

Hyrdebudskab

Hyrdesind er sådan et sjældent ord
Skrevet af Ole Madsen

Ezekiel 34:8
. . . og Hyrderne ikke spurgte efter min Hjord . . .

Hyrdesind er sådan et sjældent ord hos mange almindelige kristne, selv hos ældre såkaldte modne kristne som har vandret med Gud i et helt liv.

Der er i manges tilfælde ikke ballance i tingene, det er enten det ene eller det andet; hvad er der blevet af den varierede åndelige føde? Hvorfor skal det altid være ekstremer? Hvorfor skal vi hele tiden fokusere på vækst? Det er ikke sundt.

Mit hyrdehjerte græder; mange kristne piner mig med al deres tale.

Men spørgsmålet er så, hvis folk har glemt hyrdesindet, hvad fokusere de så på?

Jo de vakte fokusere mere på korset og nåden, og dem der sover på at samle al den velsignelse de kan klare sammen til det gode liv, alt imens der er folk der mangler og lider. Jeg ved godt at disse to grupper er ekstremerne, der er jo også folk som er i midten af de to, og det er der jeg forsøger at være.

Men som jeg ser det; for meget, for lidt, ekstremer er ikke sundt.

Vi må have en varieret og sund åndelig kost, ellers bliver der elementer ved den kristne tro der ikke bliver tilgodeset, og så bliver mange ting skævvreden, og det er ikke godt.

Vi må variere kosten i menighederne og overfor hinanden, vi må tilbage til hyrdesindet og elske hinanden.

aomin.dk Copyright 2025