Artikler

Forfatter

Kirken

Menig persons opsøgende, rækken ud til ensomme mennesker i menigheden
Skrevet af Ole Madsen

Ef 4.11-12 (Lindberg Bibelen)
og selv satte han nogle til apostle, andre til profeter, andre til evangelister, andre til hyrder og lærere, til de helliges fuldkomne beredelse, til tjenestens gjerning, til Kristi legemes opbyggelse;

Vidste du at Gud har en tjeneste til dig, hvor du får lov at opleve at blive brugt af Gud, men hvor du også får opleve at du selv bliver velsignet i det, som du rækker ud til andre?

Ordsprogene 11:25
25 Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.

Det er her velsignelsen er at finde. Faktisk findes den ikke andre steder. Det er forbundet med næstekærlighedsbudet, og jeg siger dig, det bliver ikke større.

Det er der hvor du rører ved Guds hjerte for din næste, det er der hvor der er direkte forbindelse til Guds trone og Guds væsen, det er der hvor nådegaverne kan komme i funktion, og hvor Gud har al sin opmærksomhed. Så hvordan tror du at du kan undgå selv at blive velsignet i den relation som du går ind i og tjener i?

Som Efeserne 4.12 siger, så er det menig persons opgave at opbygge Kristi legeme, og jeg siger dig, der er nok at gøre.

Jamen jeg ved jo ikke hvad jeg skal sige eller gøre, tænker du måske, men det er lettere end du aner.

Matthæus 13:52
Men han sagde til dem: "Derfor er hver skriftklog, som er oplært for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit Forråd."

Del med folk det Gud har gjort levende for dig, om det er noget gammelt eller noget Han lige har åbenbaret for dig.

Men der er også en anden ting. Der er også brug for en Barnabas i hver en menighed, en trøstens søn, eller bare en der kan lytte. Mange ting kan løses ved bare at lytte, og man kan jo også slutte en samtale med en fælles bøn og lægge det hele i Guds hænder.

aomin.dk Copyright 2025