Artikler

Forfatter

Kirken

Den selvudslettende menighed
Skrevet af Ole Madsen

Jesus siger, at et hvert rige der er i konflikt med sig selv kan ikke bestå (Matthæus 12:25), det samme kan siges om de relationer eller menigheder der ikke lever hyrdelivet, de er simpelthen i fare for at gå til grunde.

Får er nogle hjælpeløse størrelser, det samme er de kristne som ikke bliver rækt ud til.

Jeg har før skrevet om ensomhed, desværre uden jeg har oplevet at det har gjort nogen forskel, men det er virkelig et alvorligt problem, at vi ikke tager os af hinanden.

Vi er vel alle skyldige i et vist omfang, at vi ikke lever med Kristi domstol for øje, selv om det er en beløningsdomstol, men hvor forfærdeligt at en dag at få at vide, at der var en opgave, at række ud til dem i nød, og det blev ikke gjort.

Hebræerne 12:15
og ser til, at ikke nogen går Glip af Guds Nåde, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;

Bibelen er klar, vi er kaldede til at være andres hyrder og se til at ingen går glip af Guds nåde. Sikke et ansvar, men også, sikke en nåde, for det er der livet og Guds velsignelse er.

aomin.dk Copyright 2025