Forfatter

Kirken

Nogle tanker om stor, lille menighed og grupper
Skrevet af Ole Madsen

Jeg er ikke dissideret modstander af store menigheder, hvis de bare bruges med omtanke.

Det er ikke målet i sig selv at vokse sig store, for omsorgen går fløjten når berøringen med den enkelte ryger ud af vinduet.

Jo store menigheder, men lad den bestå af mange små som samler sig af og til. Eller fyldt med mange små grupper alt afhængig af menighedens størrelse.

Jeg tænker at omsorg for mennesker og planter kan sammenlignes med hinanden. Hvis man ikke kender de enkeltes behov, så kan mange godt mistrives.

Hvor meget vand skal de have, gødning, ny jord, sollys, ja der er mange faktorer der spiller ind for at få ens planter til at trives, og ja, regelmæssig opsyn.

Er det ikke også tilfældet med os mennesker? Har vi ikke alle brug for at nogle ser os, hører os, har en fornemmelse for hvor vi er og hvor vi er på vej hen?

Små grupper, eller små menigheder kan bedre have berøring med den enkelte, og kærligheden kan også bedre flyde imellem medlemmerne. Dette syntes jeg godt kan være et problemer i store menigheder.

Ja selv i små kan kærligheden have trænge kår, hvis det hele er regler og lære og ikke liv, det drejer sig om.