Artikler

Forfatter

Nådegaver

Hvordan finder du din nådegave?
Skrevet af Ole Madsen

1 Timoteus 4:14
Forsøm ikke den Nådegave, som er i dig, som blev given dig under Profeti med Håndspålæggelse af de Ældste.

Hvordan kan du kende hvilke nådegave du har? Hvis du ser efter i det liv du har levet, de samtaler du har haft de sidste mange år, måske hele dit kristne liv, er der så ikke en rød tråd?

Er der ikke nogle ting du ikke kan lade være med at sige? Er der ikke noget du ikke kan lade være med at gøre?

Prøv at se det du ikke kan lade være med at sige, eller gøre, som Guds virke og nåde imod og ved dig.

Det kan godt betale sig at stoppe op en gang imellem og se tilbage af den vej man er gået og tænke efter, og skønne hvad Gud har gjort i dit liv.

2 Timoteus 1:6
Derfor påminder jeg dig, at du opflammer den Guds Nådegave, som er i dig ved mine Hænders Pålæggelse.

Når du ved hvad Gud virker ved dig, ved du også hvilke retning du skal gå fremover, og du ved hvilke vej og hvilke skuldre, eller slags skuldre du skal stå på for at komme videre, nemlig flere mennesker, eller bøger og andet undervisning der kan hjælpe dig på vej.

Hvis du har fået en nådegave, hvordan kan du så tie stille? Hvordan kan du andet end udfolde dig i den retning overfor andre som Gud har virket indeni dig?

1 Peter 4:10
Eftersom enhver har fået en Nådegave, skulle I tjene hverandre dermed som gode Husholdere over Guds mangfoldige Nåde.

Kærlighedsbudet (Markus 12:31) invitere dig til at virke din gave overfor næsten.

Så lad Gud virke din nådegave, forsøm ikke at gøre godt mod din næste.

Nogle vers til yderligere at støtte hvad jeg har sagt:

Esajas 30:21
dine Ører skal høre det Ord bag ved dig: "Her er Vejen, I skal gå!" hver Gang I er ved at vige til højre eller venstre.

Esajas 48:17
Så siger Herren, din Genløser, Israels Hellige: Jeg er Herren, din Gud, som lærer dig, hvad der båder, leder dig ad Vejen, du skal gå.

aomin.dk Copyright 2025