|
Artikler
Forfatter
Nye i troen
Gør dette med din beden
Skrevet af Ole Madsen
1 Timoteus 4:13
Indtil jeg kommer, så giv Agt på Oplæsningen, Formaningen, Undervisningen.
Jeg tror vi alle har mange ting der ligger uberørte hen, og som bare venter på et svar fra Gud.
Hvis det er dig, må jeg så foreslå én ting? Gå til Ordet. Nøjes ikke bare med at bede.
Læs Ordet, læs det mere end du plejer, læs det igen og igen, ja, søg Gud indtrængende med Guds Ord. Brug gerne en lydbibel og lyt så meget du i det hele taget formår.
Næste trin:
Lukas 11:5
Og han sagde til dem: "Om nogen af eder har en Ven og går til ham ved Midnat og siger til ham: Kære! lån mig tre Brød,
Når det er midnat i dit liv, når alt er mørkt, så gå til dine venner og bed om brød. Bed om hjælp for at sige det lige ud.
Stå aldrig alene med dine problemer, lad andre få indblik i dine kampe og tag del i andres.
Næste trin:
Salme 5:4
Årle hører du, Herre, min Røst, årle bringer jeg dig min Sag og spejder.
Når du og andre har bedt, så spejd efter svarene. Tro, forvent, håb. Gud er en god Fader, Han elsker os.
Sidste trin:
Salme 50:23
Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse.
Når i beder, da sig TAK, før svaret kommet, mens svaret kommer, efter svaret er kommet.
|