|
Artikler
Forfatter
Opmuntring
Hold målet for øje, altid
Skrevet af Ole Madsen
Når dagen er omme, på trods af al modstanden, misforståelserne, alt det vi ikke forstår med andre mennesker, problemer som hober sig op, uanset alt dette: hold dig målet for øje.
Kan fjenden lykkes at snyde dig, kan mennesker få dig til at miste fodfæste, eller bare fordi du ikke forstår et eller andet omkring en svær situation, så må du ikke miste fokus.
Alle nederlagene, alle de gange du faldt, alle de gange du tog en forkert beslutning. Alt dette betyder intet i forhold til det eneste: At blive ved og være hos Jesus.
Salme 145:14
Herren støtter alle, der falder, og rejser alle bøjede.
Jeg kan ikke sige jeg har styr på mit liv, jeg kan ikke sige jeg forstår alle ting, men jeg har lagt mit liv i Guds hænder, så må Han hjælpe mig med alle de ting der er svære.
Hold målet for øje, altid.
|