Forfatter

Teologi af en bunke døde fyre

Frimodig og stærk
Skrevet af Svend Rehling

Jeg vil ikke slippe dig og ikke forlade dig. Vær frimodig og stærk! Josva 1, 5-6.

Det Ord fik Josva fra Gud, da han stod ved Indgangen til et ukendt Land, om hvilket han ikke kunde vide andet, end at han vilde blive nødt til at kæmpe sig igennem det Fod for Fod.

Saadan omtrent staar vi ogsaa ved Indgangen til det nye Aar. Intet Menneske kan vide, hvad det gemmer bag sine Bjerge; men man behøver ikke at være nogen Sortseer for at vente, at det paa mange Maader vil blive et strengt Aar, fuldt af Vanskeligheder og Kampe, baade for det aandelige og for det timelige Liv. Og der er ikke noget at sige til, om et lille Menneske ængstelig ser sig om og spørger: Hvordan skal jeg komme lykkeligt og bevaret gennem disse Trængsler?

Da gar det godt, hvis man i en stille Stund kan høre Gud Herren sige: »Jeg vil ikke slippe dig og ikke forlade dig. Vær frimodig og stærk!« For det er akkurat saadant et Ord, man trænger til i sin Nød.

Det er ikke mig, der siger til Gud: »Jeg vil ikke slippe dig og ikke forlade dig, og derfor er jeg frimodig og stærk.« For jeg ved godt, at med min Standhaftighed er det kun smaat bevendt, og der skal ikke saa meget til, før jeg vantro og forskrækket trækker min Haand til mig og gaar min egen haabløse Vej. Men det er Gud, der siger til mig: »Jeg vil ikke slippe dig og ikke forlade dig.« Det er der et helt andet Hold i. For ham kan man lide paa. Og hvis han virkelig vil holde fast paa mig, saa kan jeg nok være frimodig og stærk, ihvad der end sker.

Han har aldrig lovet, at han vil spare mig for alle Trængsler. Men han har lovet, at naar Trængslerne kommer, vil han ikke slippe mig og ikke forlade mig. Og det er nok.

Der staar skrevet, Svend Rehling, Januar 1