Forfatter

Teologi af en bunke døde fyre

Lykkelige levevilkår
Skrevet af C Asschenfeldt-Hansen

Læs Salme 23.

Salme 23 er en skøn Tekst til Nytaarsdag. Den spreder Lys frem over Vejen for alle dem, der af Hjertet vil have Plads i Herrens Flok. David havde selv været Hyrde, og nu skildrer han sine lykkelige Levevilkaar ved at have Herren til sin Hyrde. — "Mig skal intet fattes." Disse fire Ord hænger saa nøje sammen med de fire foregaaende: „Herren er min Hyrde." Du er købt og døbt til at være i Herrens Hjord, blev tegnet paa Pande og Bryst med Korsets Tegn i din Daab til et Vidnesbyrd om, at du skulde tilhøre den korsfæstede Herre Jesus. Og har du med Tak modtaget Pladsen i den lille Flok, som hører Herren til, saa sørger han kærligt for dig, vederkvæger din Sjæl paa Ordets skønne Græsgange og stille rindende Vande. Og „fører han end sine gennem Kors og Pine underlig iblandt", saa er „Kristi Vej dog altid god, ret og rigtig nok befunden". Han svigter os ikke, hverken i Liv eller Død. „Jeg vil ikke frygte for ondt," sagde en ung døende Kvinde med Ordet hentet fra denne Salme. Nej, vi vil ikke frygte, det sømmer sig ikke. Vil Ulvens Hyl forfærde i Dødens Skyggedal, saa er vor Hyrde der jo med sin Kæp og sin Stav for at værne os. Og saa har han beredt et Bord for os overfor vore Fjender, det herlige Nadverbord med Sejrskraften. Alt er Kærlighed og Naade, naar kun ham vi hører til. En Fremtid af Lys ligger foran os. Vel er det ikke altid lige let at istemme med David: Mig skal intet fattes, men det er altid ret at sige saa, naar Herren er min Hyrde. Saa faar vi Naade over Naade.

C. Asschenfeldt-Hansen, Dag for dag, Aargang 1, 1. Januar