Forfatter

Teologi af en bunke døde fyre

I Guds Skole.
Skrevet af C. Asschenfeldt-Hansen

Læs 2. Mosebog Kap. 2, 1-25.

Anden Mosebog fortæller om Israels Udgang fra Trællekaarene i Ægypten. En ny Kongeslægt var kommen til Roret, Mindet om Josef var udslettet, og Israels-folkets vidunderlige Vækst i Antal og legemlig Styrke ængstede Ægypterkongen. Efter forgæves at have forsøgt mange Slags Plagerier for at hæmme Israels Udvikling udstedte Farao omsider den djævelske Lov, at alle de israelitiske Drengebørn, der' fødtes, skulde kastes i Nilfloden (se Kap. 1) . Men da sendte Gud et udvalgt Redskab, som vi saa ofte ser det i Guds Folks Historie. Det var Moses, denne Israels Søn, der blev opdraget ved Ægypterhoffet, men aldrig glemte sin Moders Gud og sin Moders Folk. Men han maatte først i Guds Skole. Ilden brændte i ham, men endnu med "Luer vilde". I 40 Aar maatte han lære Stilhed og Taalmod derude i Ørkenen som Hyrde, og Ægteskabet med den ret uforstaaende Præstedatter Zippora blev vel ogsaa en SagtmodighedsSkole. — Fik du din Hjerteplads i Guds Folk og synes, du gerne vilde tjene din Frelser, da maa du ikke undre dig, om du først i Guds Skole skal lutres til Tjenesten. Stille og lille maa du som Moses lære at blive, før du er skikket til at faa den Glæde at maatte hjælpe andre. Ogsaa Israels Børn i Ægypten havde endnu 40 Aar behov for at lutres til at modtage Hjælpen. Da var de nede i ydmygt Raab om Hjælp. Et erfarent Guds Barn sagde: "Naar jeg er i Nød, da tænker. jeg ofte: Hvad vil den kære Gud nu glæde mig med, siden han klemmer saa haardt." Han havde gaaet i Guds Skole.

C. Asschenfeldt-Hansen, Dag for dag, Aargang 2, 1. Januar