Forfatter

Teologi af en bunke døde fyre

Lys i mørke
Skrevet af Svend Rehling

Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørke, men have Livets Lys. Johs. 8, 12.

»Skuer han ud over Jorden, se, da er der Trængsel og Mørke, knugende Mulm,« hedder det hos Esajas (8, 22). Det Ord er talt for Aartusinder siden, men kunde lige saa godt være sagt i Gaar eller i Dag. For naar vi staar i Døren til det nye Aar og spejder ud over Jorden, er det i Sandhed Trængsel og Mørke og knugende Mulm, som slaar os i Møde alle Vegne fra. Og vi kan nok behøve den Forjættelse, som Profeten knyttede til sit dystre Syn. Den lød saadan: »Men engang skal der ikke længer være Mørke i det Land, hvor der nu er Trængsel ... Det Folk, som vandrer i Mørke, skal skue saa stort et Lys.« Og den Forjættelse gik i Opfyldelse Julenat, da Verdens Frelser lod sig føde paa Jorden.

Hans Vartegn var en Stjerne, som skinnede paa den mørke Himmel. Og han sagde siden om sig selv: »Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørke, men have Livets Lys.« Lad det Ord sige til os i Dag: Jesus kan gøre det lyst for os midt i det tætteste Mørke. Hvis Verden vilde tro ham og bøje sig for hans Ord, kunde der gry en ny og bedre Dag over Menneskeslægten. Men det vil Verden ikke. Og derfor sidder vi i det, som vi gør.

Hvem du end er, og hvordan du end er stedt — intet Menneske behøver at gaa i Mørke. Jesus kan gøre det lyst for dig ved sit Ord. Men — som han selv siger — Betingelsen er den: at du følger ham. Saa skal du fra Dag til Dag faa saa meget Lys, som du behøver. Hvis du vil begynde med ham, og siden Skridt for Skridt holde dig nær til ham, saa skal han lyse dig gennem det kommende Aar, hvor mørkt det end kan blive.

Der staar skrevet, Svend Rehling, Januar 1