Forfatter

Teologi af en bunke døde fyre

Nytårsløfter
Skrevet af Svend Rehling

Jeg vil indfri de Løfter, jeg gav. Hos Herren er Frelse. Jonas 2, 10.

Hvem kender ikke til: ved Nytaarstid at give Løfter. Beskæmmet over, hvor lidt det blev til i det gamle Aar, er man fast besluttet paa, at det skal blive anderledes og bedre i det nye. Og saa giver man Løfter — til sig selv, eller til et andet Menneske, eller til Gud. Og denne Gang skal det være Alvor!

Ak ja, denne Gang skal det være Alvor — ligesom i Fjor! Da gik man ogsaa ind i Aaret med saa mange gode Beslutninger og lovede højt og helligt, at nu skulde der ske en Forandring. Men sandt at sige blev den Forandring ikke ret stor, da det kom til Stykket. Vi kender allesammen til at give Løfter. Vi kender ogsaa allesammen til, hvor svært det er at faa dem indfriet. Saa svært, at man daarligt nok tør vove at give Løfter en Gang til. For hvis det nu gik ligesom sidst!

Saa er det godt at fordybe sig i det Profetord, som er vor Tekst i Dag. Det begynder saadan: »Jeg vil indfri de Løfter, jeg gav.« Men det ender saadan: »Hos Herren er Frelse.« Og det er nok ogsaa der, vi skal ende: hos Herren. Det er det eneste Sted, vi kan faa Haab og Fortrøstning.

»Hos Herren er Frelse.« Lad det sige to Ting til os i Dag. For det første: Hos Herren er der Styrke. Det er haabløst at tro, at jeg i min egen Kraft skulde kunne indfri mine dyre Løfter — det har jeg jo utallige Gange erfaret. Men hvis jeg hver Dag prøver at være hos Herren, saa maa han kunne give mig den Kraft ovenfra, som jeg behøver til den Dags Strid. Og for det andet: Hos Herren er der Tilgivelse. Naar jeg svigter og falder og bryder mit Ord, saa er der Tilgivelse og Oprejsning hos ham — og en ny Begyndelse med Haab.

Der staar skrevet, Svend Rehling, Januar 3