|
Artikler
Forfatter
Teologi af en bunke døde fyre
Eders prøvede tro
Skrevet af Wilhelm Beck
"Herover fryder eder, om i og nu en liden stund, hvis saa skal være, bedrøves i adskillige fristelser, paa det eders prøvede tro (som er meget dyrebarere end det forgængelige guld, som dog prøves ved ilden) maa findes til lov og pris og ære i Jesu Kristi aabenbarelse." 1 Ped 1.6-7
Men, o Jesus, jeg vil græde,
Hjælp du til, at troens glæde
Over synd og sorrig maa
Altid overvægten faa!
Her tales om "den prøvede tro". Og der er ingen af os, som ved, hvad tro vi have, uden at den bliver stillet paa prøve. De to første menneskers tro blev prøvet i fristelsen ved kundskabens træ paa godt og ondt, om de for alvor troede Guds Ord, der havde sagt: at alle havens træer maatte de spise af, kun ikke af dette ene træ, og at paa den dag, de spise deraf, skulde de dø - men de bestode ikke prøven. Vor frelsers tro blev prøvet i hans fristelser, om han vilde leve det liv, han var døbt til for at frelse mennesker. Og han bestod prøven. Heraf lære vi strax, at vi kunne ikke bestaa prøven alene, men kun i pagt med Jesus kunne vi faa en tro, som bestaar prøven. Alle døbte mennesker have jo evnen til at tro paa den naade, at vi ere Guds børn; naar prøven kommer, om de ville blive i denne tro, gaar det de fleste, som det gik de første mennesker: de bestaa ikke prøven, men synke hen i døden. Men ere vi blevne troende mennesker, saa skal det ogsaa prøves paa mange maader "i adskillige fristelser".
Og Gud har mange maader at prøve vor tro paa. Han prøver vor tro i de almindelige menneskelige trængsler, i sygdom og sorg, i fattigdom og mange andre vanskeligheder; da skal det prøves, om vor tro er "guld", der kan taale ildprøven, om du midt under alt dette for alvor tror, at Gud er din kjære Fader og du hans kjære barn, og at han altid handler godt med sit barn, ogsaa naar han tager lidt haardt paa barnet, fordi det er nødvendigt til barnets helliggjørelse, ja, om du for alvor tror, at alting - ogsaa det, som gjør ondt - tjener et Guds barn til gode, saa at du kan være stille i denne tro og finde hvile deri - eller om din tro kun er en forgyldt tro, der strax taber forgyldningen, naar den kommer i ilden, saa at det gamle menneskes klager og uro og bekymringer komme frem.
Og Gud prøver vor tro igjennem det daglige livs mange andre "fristelser" til hovmod, til uærlighed, til vellyster, til vrede og gnavenhed, og hvad alt det kram hedder. Da skal det atter prøves, om vor tro er "guld", der kan taale "ilden", naar den er antændt i dig af "den ondes gloende pile", saa at din tro midt i fristelsen rejser sig med brændende bøn om at "frelses fra det onde", saa at den styrket i bønnen kan sige det store nej til det, du fristes af, og din tro, "som det dyrebare guld, lutret i ildprøven", kan staa dobbelt skjøn som den sejrende tro - eller om den atter skal vise sig som den forgyldte tro, der strax mistede forgyldningen, naar den skulde bruges til alvorligt arbejde og kamp.
Og Gud prøver vor tro i vort forhold til de mennesker, vi leve sammen med, ogsaa i vort forhold til de hellige, hvor der ogsaa er mange "fristelser" til at dømme eller herske over hverandre eller fortørnes, naar du selv bliver dømt. Da skal det atter prøves, om din tro er som "guld", der ogsaa kan taale den ildprøve, maaske den haardeste, saa at du kan sige nej til alle de dømmende og herskesyge tanker i dit eget hjerte, og saa at du kan nøjes med at være erkjendt af din frelser som et Guds barn, om ogsaa du bliver miskjendt af andre Guds barn, nøjes med at være den mindste iblandt dem og dog blive iblandt dem, dog elske dem som dine hrødre og søstre - eller om din tro atter her viser sig kun at være en forgyldt tro, saa at forgyldningen gaar af, saa snart der bliver slidt paa den, og det gamle, haarde, grimme menneske stikker frem.
Ja, vi vide først, hvad tro vi have, naar den bliver prøvet. Og mange gange ville vi daarligt bestaa prøven; men det, vi da maa bede om, hvad vi synge i vor psalme, at troen dog over synd og sorrig maa altid overvægten faa! Amen!
En lille skatkiste af Wilhelm Beck, Januar 3
|