|
Artikler
Forfatter
Teologi af en bunke døde fyre
Et Jesu Sendebud.
Skrevet af C. Asschenfeldt-Hansen
Læs Lukas Kap. 9, 1-6.
Han sendte dem ud — for at prædike og helbrede. Med Evangeliet følger Hjælp ikke blot for Sjælen, ogsaa Lindring for Legemet. Det ser vi i de kristnede Lande, tydeligst vel i Hedningemissionen. Lægemission følger med Ordets Mission. — Ogsaa dig og mig vil Herren bruge som sit Sendebud. „Tænk ej, du kan intet gøre, men naar Herren kalder dig, svar ham da kun glad og villigt: Her er jeg, send mig, send mig." Herren vilde ikke, at de skulde have Forraad med paa Vejen. De skulde leve ved Gæstfrihed, en Arbejder er sin Løn værd. Det siger Skriften os mange Steder. Det er godt at maatte yde Jesu Sendebud Gæstfrihed, og Sendebudene skal tage derimod med Tak, ikke med Fordringer; ikke skal vi vælge og vrage mellem Hjemmene, men blive, hvor vi blev modtaget. — Og saa bestaar Gerningen i at tilbyde Mennesker Frelsen. Andet kan vi ikke og skal vi ikke. Det kan ikke blive vort Ansvar, hvorledes Mennesker stiller sig til Evangeliet, det bliver deres eget Ansvar. Vort Ansvar er at aflægge Vidnesbyrdet, selvfølgelig saa viist, saa kærligt, saa klart som muligt. Forkaster de Ordet, maa Ansvaret lægges paa dem. Men lad os aldrig glemme: Vi gaar med et ansvarsfuldt Budskab.
C. Asschenfeldt-Hansen, Dag for dag, Aargang 1, 3. Januar
|