Forfatter

Teologi af en bunke døde fyre

Bedende til vi beder
Skrevet af A W Tozer

Dr Moody Stuart, en stor bedende mand af forige generationer, optegnede en gang et sæt regler til at guide ham i hans bønner. Imellem disse regler er denne : "Bed indtil du beder." Forskellen imellem at bede indtil du stopper og bede indtil du beder er illustreret af den Amerikanske evangelist John Wesley Lee. Han sammenlignede bønnen med en Gudstjeneste, og insisterede at mange af os lukker mødet før mødet er ovre. Han bekendte, at så snart han rejste sig for tidligt fra en bønnesession og startede at gå ned af gaden for at tage vare på det der pressede sig på, og kun kommet en kort distance, da en indre stemme bebrejdede ham. "Søn," syntes stemmen at sige, "sagde du ikke velsignelsen før mødet var ovre?" Han forstod, og med det samme skyndte han sig tilbage til stedet for bøn hvor han dvælede indtil byrden løftede og velsignelsen kom ned.

Vanen af at bryde af vore bønner før vi har rigtigt bedt, er så almindeligt og er uheldigt. Ofte er de sidste ti minutter dem der betyder mere for os, end den første halve time, fordi vi må bruge en lang tid til at komme ind i en godt nok stemning for at bede effektivt. Vi behøver at kæmpe med vore tanker for at drage dem ind fra hvor de har været spredt gennem en mangfoldighed af distraktioner, som kommer af det at leve i en kaotisk verden.

Her, som andre steder i åndelige sager, må vi være sikre på at skelne imellem idealet fra virkeligheden. Ideelt skulle vi leve øjeblik for øjeblik i en tilstand af perfekt forening med Gud, at ingen særlig forberedelse er nødvendig. Men faktisk, der er få som ærligt kan sige at dette er deres erfaring. Oprigtighed vil tvinge de fleste af os til at indrømme, at vi ofte erfarer en kamp før vi kan flygte fra den følelsesmæssig fremmedgørelse og følelse af uvirkelighed som af og til kommer over os som en slags fremherskende tilstand.

Hvad end en drømmende idealisme må sige, så vi er tvunget til at håndtere tingene nede på det praktiske virkelighedsniveau. Hvis vi kommer for at bede, og vort hjerte føles dovent og ikke åndeligt, så skulle vi ikke prøve at diskutere med os selv om det. Men hellere, skulle vi indrømme det ærligt og bede vores vej igennem det. Nogle kristne smiler af tanken om "at bede igennem," men noget af den samme ide er fundet i skrifterne af praktisk talt hver stor bedende hellig fra Daniel til vor tid. Vi har ikke råd til at stoppe med at bede før vi faktisk talt har bedt.

A.W. Tozer : "Praying Till We PRAY", oversat af Ole Madsen