Forfatter

Teologi af en bunke døde fyre

Vennetjeneste
Skrevet af Svend Rehling

Jonatan begav sig til David og styrkede hans Kraft i Gud. 1. Sam. 23, 16.

Det var rigtig en Venskabets Tjeneste: at gaa ud til den Ensomme, ikke for at ynke ham og ikke for at hidse ham, ikke for at vække onde og hævngerrige Tanker i hans Sind, men for at styrke hans Kraft i Gud.

Der er nogle Kristne, som i særlig Grad har denne skønne Gave — baade gennem det, de siger, og navnlig gennem det, de er, udgaar der en aandelig Styrkelse til andre. Man synes næsten, man kan mærke, at de bringer noget af . Guds Kraft til én, naar de kommer.

Dem skulde vi begære at ligne. Vi, som tidt maa bebrejde os selv, at vi tankeløst — ja, maaske endda med Vilje — snarere har svækket andres aandelige Styrke. De trængte til en god Samtale, og vi gav dem en ligegyldig Snak. De trængte til en Opmuntring, men vi gav dem Medhold i deres Klage. De trængte til en Advarsel, men vi snakkede dem efter Munden. De trængte til Alvor, men vi havde kun en Spøg. De trængte til Fortrolighed, men fik kun et Par flygtige Minutter. De trængte til Gud, men vi gav dem kun os selv.

Det er saa smukt fortalt i Apostlenes Gerninger, hvordan de Kristne fra Rom gik den fangne Paulus i Møde. Og da han saa' dem, „takkede han Gud og fattede Mod" (28, 15).

Lad os have det i Tankerne i Dag: om ikke der er nogen, mod hvem vi kunde øve den Vennetjeneste at styrke deres Kraft i Gud.

Fra dag til dag, Svend Rehling, Januar 5