Forfatter

Teologi af en bunke døde fyre

I Guds øjne
Skrevet af Svend Rehling

Gud ser jo ikke, som Mennesker ser. 1. Sam. 16, 7.

Er der Skræk i den Tanke — eller er der Trøst? Der kan være begge Dele. Det kommer an paa Hjertets skjulte Tilstand.

Alt det ydre, det som Mennesker først og fremmest faar Øje paa og maaske beundrer og roser os for — et kønt Ansigt, en prægtig Skikkelse, et hurtigt Hoved, en vittig Mund, det betyder saa grumme lidt i Guds Øjne. Hvis vi uvilkaarlig har vænnet os til at betragte os selv, som Mennesker betragter os, maa det nødvendigvis blive en stor Forskrækkelse at møde den Tanke: at Gud maaske ser helt, helt anderledes paa os. Det er kun Hjertet, han rigtig regner med.

Men ser han der et ydmygt Sind, som har beskedne Tanker om sig selv, en ærlig Anger, som sørger over Synden og gerne vil ud af den, en bange Tro, som bævende prøver at klynge sig til Jesu Kors, og en redelig Vilje til at følge ham og tjene ham fra Dag til Dag, hvor fattigt og smaat det end er i det ydre — nuvel, saa tør vi vel kalde det et Evangelium, at Gud ser ikke, som Mennesker ser.

„Han kender jo Hjerternes Løndom", hedder det i en af Salmerne (44, 22). Og i en anden Salme siger Mennesket til Gud: „Herre, du ransager mig og kender mig; du fatter min Tanke i Frastand, og alle mine Veje kender du grant" (139, 1-3). Ængster det dig? Eller trøster det dig ?

Fra dag til dag, Svend Rehling, Januar 6