Forfatter

Teologi af en bunke døde fyre

Et skrog som mig
Skrevet af John Newton

1 Krøn 17.16 Da gik Kong David ind og dvælede for Herrens Åsyn og sagde: "Hvem er jeg, Gud Herre, og hvad er mit Hus, at du har bragt mig så vidt?

Foreslået læsning: 1 Tim 1.12-17

Hvem er jeg? Sindsstemningen: ydmyghed og beundring. Hvem er jeg? Dette spørgsmål skulle altid være i vore sind. Hvem er jeg? Hvad var jeg da Herren begyndte at manifestere Hans kærlighedens formål? Dette blev ofte indprentet i Israelitterne: Du skal huske; se hen til sølet fra hvor du var taget. Herre, hvad er et menneske!

På den tid var vi elendige, underlagt loven og vantro. Hvad må have været begivenheden hvis Herren havde efterladt os der? Efter nogle år brugt i tomhed, måtte vi have sunket for ikke at rejse os igen. Vi var oprørere, forblindede af denne verdens gud. Vi havde ikke meget lyst til udfrielse. Istedetfor at ønske Herrens hjælp, åndede vi en ånd af modstand imod Ham. Hans barmhjertighed kom ikke kun til os ufortjent men uden vort ønske. Ja, få af os, men de fleste modstod Hans kalden, og når Han bankede på vor hjertets dør tilstræbte vi at lukke Ham ude indtil Han kom ved Hans nådes magt. Se vor sande karakteristik: Titus 3.3. Det var Herren imod hvem vi syndede og som viste os barmhjertighed. Han behøvede ikke at gøre det. Hvilken ret årsag for beundring, at Han skulle give så en frelse, og på så en måde, i velvilje overfor sådanne hjælpeløse, uværdige skabninger.

Dette kalder på kærligheden, taknemmelighed og lydighed, som i Romerbrevet 12.1 Jeg formaner eder altså, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eder Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.