|
Artikler
Forfatter
Teologi af en bunke døde fyre
Omgåes som Guds børn
Skrevet af Wilhelm Beck
"I vare forhen mørke, men nu ere i et lys i Herren; omgaas som lysets børn!" Efes 5.8
Jeg gik i dødens mørke før,
Men gjennem livets aabne dør
Bestraaler nu mig himlens glands,
Som skal opfylde sind og sands,
At jeg i lyset vandrer saa,
Som lysets børn det sømme maa.
"I vare forhen mørke, men nu ere i et lys i Herren" - saa lyder Ordet til Herrens venner, til alle dem, som have gjennemlevet en virkelig omvendelse og derfor kunne tale om, hvad de vare før, og hvad de ere nu efter deres omvendelse. Thi forskjellen paa at være vantro eller troende er jo netop dette: at være mørke eller lys, at vandre i mørke eller at vandre i lys. Saalænge man er vantro, er alting mørke, man kan ikke se, hvordan man selv ser ud, hvor grim man er, kan ikke se sin synd, og at man trænger til at omvende sig, kan ikke se Jesus, hvor skjøn han er, men tænker, at det maa være en slem en, og derfor vender man ham ryggen. Omvendt er det, naar man bliver troende: saa strømmer der et aldrig før kjendt lys ind i vor sjæl, saa man ser med forfærdelse, hvor skrækkeligt det er at være en synder, ser med forfærdelse, at en synder er i djævelens vold og er paa vejen til helvede, ser, hvor grim denne verden er, at djævelen er "denne verdens fyrste", og at verden selvfølgelig er djævelens rige, men man ser ogsaa, at dette lys kommer fra vor Frelser, ham, som er "verdens lys", ikke for at fordømme, men for at frelse os; man ser ham i al hans kjærligheds og naades skjønhed, saa at man bliver "greben af ham" og synker i knæ for ham i tak og lov og pris. Man ser den store syndsforladelse udstraale fra ham som lyset, der gjør hele vort liv saa lyst, saa skjønt, saa trygt, saa fredfuldt. Og fra det øjeblik af kommer alt i livet til at se anderledes ud, alt kommer til at ligge i naadens dejlige lys, ikke blot livets lykkelige dage, men ogsaa de svære, de tunge dage; der lyser en naade hen over det altsammen.
Men dette lys, som kommer fra vor Frelser, bliver ikke blot et lys, der omskinner os udenfra, men som Ordet siger: "Nu ere i et lys i Herren", dette lys fra Jesus kan gjennemlysne vor sjæl saaledes, at det bliver et lys indeni os, som vi bære med os allevegne og lyser ud fra os selv. Men saaledes have ikke alle troende mennesker det; der er mennesker, som have, hvad jeg vil kalde en maaneskins-kristendom, fordi de have lyset fra Jesus fra andre mennesker, altsaa paa anden haand, ligesom maaneskinnet, der jo ogsaa kommer fra solen, men paa anden haand. Denne maaneskins-kristendom har vel nok lyset, men et lys, der ligesom maanelyset e rdet kolde lys, men ikke gjennemvarmer deres natur, ikke kalder et nyt og frugtbart liv frem. Vi maa have lyset paa første haand fra Jesus selv, saa at vor kristendom kan blive en solskins-kristendom, saa den naade, som lyser for os fra Jesus, kan blive det varme lys, der ligesom sollyset gjennemvarmer vor natur og fylder os selv med den lyse, varme kjærlighed til ham, der elskede os først. Saa blive vi "et lys i Herren" - ikke et lys, der en gang imellem lyser for os, mens Ordet lyder til os fra andre mennesker, men et lys, som vi bære inden i os, og som lyser indenfra fra os selv, saa at vi kunne se Herrens naade ved hvert skridt, vi gaa, kunne se hans godhed imod os, kunne se hans trøst til os, kunne se hans kjærlige, mægtige, styrende haand i vort livs omskikkelser, kunne se, hvad vi skulle vælge og gjøre i vort livs mange vanskeligheder. Og da først kunne vi, som Ordet formaner os, "omgaas som lysets børn", vort liv bliver som et barn af det lys, vi bære inden i os, et liv i modsætning til vort gamle liv i vantroens mørke og i modsætning til hele verdenslivet.
Men dette lys inden i Guds børn er "et lys i Herren", ikke et lys, vi selv have tændt, men et lys, som er tændt af Herren selv, udstraaler fra ham og gjennemlysner os. Og derfor kunne vi aldrig hovmode os af dette lys, som er i os, og derfor maa det at "omgaas som lysets børn" altid blive en omgængelse i ydmyghed, en omgængelse fuld af ydmyg tak for den naade, som er skjænket os. Amen!
|