|
Artikler
Forfatter
Tjeneste
Hvor venskab og tjeneste mødes, del 2
Skrevet af Ole Madsen
Johannes 13.14 (fodvaskningen)
Når da jeg, Herren og Mesteren, har toet eders Fødder, så ere også I skyldige at to hverandres Fødder.
Det er en smuk fletning, når venskab og tjeneste snor sig om hinanden, når man lægger sig liv ned for hinanden, og spørger: Hvad kan jeg gøre for dig?
1 Johannes 3:16
Derpå kende vi Kærligheden, at han har sat sit Liv til for os; også vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene.
Nådegaverne er ikke kun når vi er i kirke, men også når vi er sammen med den vi har relation til, når vi mødes sammen med dem.
"Hvad kan jeg gøre for dig? Hvad har du brug for? har du nogen mangel?"
Ordsprogene 3:27
Nægt ikke den trængende Hjælp, når det står i din Magt at hjælpe;
"Jamen jeg vidste ikke de var trængende", vil du måske undskylde dig, nej, men du kan jo spørge.
Vi er skyldige at vaske, eller to andres fødder, men også at nære omsorg for dem på andre måder, vi er vor søskendes vogter.
Prædikeren 4:12
Og når nogen kan overvælde den ensomme, så kan to stå sig imod ham; tretvundet Snor brister ikke i Hast.
Lukas 6:31
Og som I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, ligeså skulle også I gøre imod dem!
|