Artikler

Forfatter

Trøst

Vi har brug for at høre det
Skrevet af Ole Madsen

Esajas 40:1
Trøst, ja trøst mit Folk, så siger eders Gud,

Hvor der er mennesker, er der misforståelser, kampe, ak og ve, så netop derfor: Trøst, ja trøst mit folk, så siger eders Gud.

I de relationer hvor der ikke er de elementer, er der ikke liv, for at leve er ofte noget rodet noget fordi vi har med ufuldkomne mennesker at gøre, som også vi selv er.

Så i ny og næ er der behov for at trøste, styrke de slappe knæ, og få at vide at Gud godtgør alt der er imod os.

Joel 2:25
Og jeg godtgør eder de År, da Græshoppen, Springeren, Æderen og Gnaveren hærgede, min store Hær, som jeg sendte imod eder.

Hvis Gud er trøstens Gud, så trøster Han også, hvis Han siger Han godtgør det onde gjort imod os, så gør Han det også.

Vi har brug for at få dette at høre igen og igen, for det første fordi troen kommer af det der høres, men også fordi problemer kommer til os igen og igen, så derfor får vi brug for at høre det igen og igen.

At trøste er også at elske, at være hyrde for hinanden.

Så trøst, trøst mit folk, så siger eders Gud.

Heri er der en stor og vigtig opgave for os alle, ikke kun for forkynderne.

aomin.dk Copyright 2025