|
Artikler
Forfatter
Vandringen
Herre, hvad vej skal jeg gå?
Skrevet af Ole Madsen
Esajas 30:21
dine Ører skal høre det Ord bag ved dig: "Her er Vejen, I skal gå!" hver Gang I er ved at vige til højre eller venstre.
Kan du høre Gud sige til dig: "Her er vejen, i skal gå!"? kender du i det hele taget Guds røst for retning i hvad du skal læse eller lytte til?
Lektien med Martha og Maria er, ikke hvad vi gør for Jesus, men hvad vi gør MED Jesus. Maria valgte det gode del ved at sidde ved Jesu fødder.
Kan du med hånden på hjertet sige at Jesus er med i det du læser og lytter til, eller er det blot det du tænkte kunne være godt for dig?
Hvis du ikke har hørt Guds røst i disse ting på det sidste var det måske en god ide at stoppe op og spørge Jesus hvor vejen går i den periode du er i lige nu.
"Herre, hvor er vejen jeg skal gå?" Hvad skal jeg læse, hvad skal jeg lytte til, hvem skal jeg samtale med? Gud jeg lægger mit liv i dine hænder.
Esajas 48:17
Så siger Herren, din Genløser, Israels Hellige: Jeg er Herren, din Gud, som lærer dig, hvad der båder, leder dig ad Vejen, du skal gå.
Jeremias 6:16
Så siger Herren: Stå ved Vejene og se efter, spørg efter de gamle Stier, hvor Vejen er til alt godt, og gå på den; så finder I Hvile for eders Sjæle. Men de svarede: "Det vil vi ikke."
Lad det være dig der siger: Ja Herre, led mig".
|